Kast II

“Kast” version II, 2008
( “Throw II” )
80 kilo terracottaleire, dreiet til sylindere som passer i min hånd. Kastet 5 meter mot en vegg. Tørket og sluppet veggen. Samlet opp fra gulvet. Brent til keramikk. Gjeninstallert etter tallsystem i et rutenett av tynn tråd på vegg i gallerirom.
Foto: Galleri F15 / Katrine Køster Holst

 

(…) Holst’s work is even more redolent of Process Art. She sets herself game-like instructions in the studio, then follows them to the point of absurdity. For thework shown here, Throw II, she made little pots on her wheel, and hurled each one at the wall with her left hand (she’s right-handed). She keeps her eyes closed the whole time, as if in hope. She repeats the process, for days on end; then takes the calamitous results and deploys themsystematically across the gallery wall, like pinned butterflies, in a conscientious documentation of her uncontrolled craftsmanship.

Glenn Adamson (a short extract of a review in CRAFTS magazine 1 september/october 2008)

 

Installation view at Galleri F15, Moss, Norway 28 june – 24 august, 2008

(…) Katrine Køster Holsts installation Kast, der udstilles i sidegalleriet til venstre, rummer den samme form for automatisme og tilfældighed som Løvhaugs værker […], blandet med en helt kompromisløs logisk systematik. Selve processen er værket. Køster-Holst-Metoden, kalder hun det, og betegner dermed en arbejdsproces, hvor hun sætter sig nogle ydre spilleregler, der fungerer som ramme for tilfældighedernes spil. I dette tilfælde består projektets 1. del af at 80 kg. rødler er drejet til små cylindre, der med venstre hånd og lukkede øjne er slynget mod en væg, direkte fra drejeskiven. Når leret er tørret på væggen er det faldet ned og knust, for derefter at blive samlet sammen og brændt.
Det er disse rester der nu er geninstalleret i gallerirummet, efter en ny systematisk metode: Væggen er inddelt i en gridstruktur. I centrum places det største objekt, hvis højde udgør afstanden til næste objekt. Som fra et stamtræ vokser objekterne hen over væggen, efter et system der udelukkende er konstrueret udfra tal og størrelsesforhold.
Denne transformationsproces rummer en ekstremt fysisk og sanselig gestus, der helt umiddelbart konfronterer beskueren. Det drejede lerkar – menneskets urobjekt – karret, der rummer vand og korn – er masseproduceret, brutalt smadret mod en væg og genoplivet efter matematiske principper. Resultatet rummer både skønhed og urovækkende voldsomhed. Arbejdsprocessen mellem skabelse og destruktion; fødsel og død, formidler dermed en almenmenneskelig erfaring, der først og fremmest etableres gennem en sanselig og emotionel respons på de udstillede genstande og deres materialitet. I den automatiske arbejdsproces kan der dermed komme ting frem, der kun vanskeligt kan udtrykkes verbalt.

Louise Mazanti (utdrag av formidlingstekst for utstillingen Tendenser 2008 på Galleri F15 Jeløy)